Kay Bojesen

Nyheder

En hyldest til grænseløs fantasi. Kay Bojesens unikke talent for at skabe æstetiske, smilende linjer, har gjort hans magiske univers af træfigurer til elskede klassikere verden over.

De seneste medlemmer i familien

Nyhed

Kay Bojesen Automobil

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 749,95
Nyhed

Kay Bojesen Automobil

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 399,95
Nyhed

Kay Bojesen Abe

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 899,95
Nyhed

Kay Bojesen Abe

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 899,95
Nyhed

Kay Bojesen Nissemor

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 599,95
Nyhed

Kay Bojesen Skolestuen

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 499,95
Nyhed

Kay Bojesen Abe i streg

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 499,95
Nyhed

Kay Bojesen Abens godnatlæsning

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 449,95
Nyhed

Kay Bojesen Portræt af Aben

Forventes på lager d. 06-09-2017
DKK 499,95

få historien bag nyhederne

Automobil

Bojesen med benzin i blodet

Kay Bojesen havde igennem hele sin karriere fuld fart på produktionen. Ved sin død efterlod han sig mere end 2000 arbejder i alt fra sølv til træ, og i samarbejde med den verdensberømte designers efterkommere har Kay Bojesen Denmark holdt samme høje hastighed og løbende relanceret Kay Bojesens mest populære design. Dette efterår er turen kommet til en ny kategori, når Kay Bojesens Denmark henter hele to automobiler ud af garagen, der nok skal friste alle med benzin i blodet. De nye biler er skabt efter Bojesens originale skitser og findes i to størrelse i hhv. ubehandlet egetræ og malet bøgetræ med plexiglasrude.

Kay Bojesen skabte det raffinerede, men stadig imødekommende bildesign specielt til de lidt ældre børn, der var vokset fra klodset design på brede hjul og i stedet søgte motorkraft, der var en ægte superhelt værdig. I dag er Kay Bojesens design dog for længst rykket ud af legetøjsuniverset og ind i kategorien for designergadgets, hvor både den store automobil i naturtræ og den mindre bemalede Sedan står til at blive kult blandt samlere og alle andre, der ønsker at speede indretningen op med få, velvalgte accessories.

Kay Bojesen Automobil Sedan (L: 27 cm) i ubehandlet egetræ med rude af plexiglas koster 749,95 kr. (vejl.), Kay Bojesen Automobil Sedan (L: 13 cm) i malet bøgetræ med rude af plexiglas koster 399,95 kr. (vejl.). Nyhederne findes i handles fra primo september 2017.

» Se produkteterne her

Lille Abe

Mere Monkey Business

Kay Bojesens Abe var oprindelig tænkt som en finurlig knage til børnetøj. I stedet endte den karismatiske træfigur som bekendt i gadgetkategorien, og i dag er aben et designikon med fans over hele verden. De seneste år har Kay Bojesen Denmark udvidet abeflokken med flere artsfæller, og nu er der igen godt nyt fra stamtræet. Dette efterår lancerer brandet nemlig hele to aber i nye materialekombinationer – eg/ahorn og eg/røget eg – der nyder godt af genkendeligheden fra deres berømte brødre, men samtidig indskriver sig i den nordiske indretning på nye måder, der hurtigt vil vinde dem deres egen gunst i abeflokken.

Selvom efterårets to nyheder er tvillinger i deres design-DNA, er de langt fra ens. Den lyse Abe svinger sig direkte ind Scandinavian Living stilen, hvor den blander sig med både nye og gamle møbelklassikere, mens den mørke Abe indtager boligen med et eksotisk og dybt farvespil, der trækker tråde tilbage til abens ophav dybt inde i designjunglen. Abebrødrene er dog fælles om to vigtige ting: Hyldesten til det gode håndværk og de eksklusive naturmaterialer, der giver designet stor bæredygtighed, når træet ældes med trendy patina, som kun en ægte klassiker kan.

Abe (H: 20 cm) findes i varianterne eg/ahorn og eg/røget eg og koster begge 899,95 kr. pr. stk. (vejl.). Nyheden findes i handlen fra primo september 2017.

» Se produkteterne her

Nissemor

En mage til julemanden

Mange designelskere har et næsten forelsket forhold til Kay Bojesens træfigurer. Det gælder ikke mindst den joviale og hjertelige julemand, som Kay Bojesen tegnede i 1940’erne, og som sidenhen er blevet revitaliseret til stor glæde for alle julefans. Men selv den travleste julemand kan blive ensom og kigge langt over risengrøden efter lidt selskab. Derfor lancerer Kay Bojesen Denmark nu en mage til julemanden, der med skeen i den rigtige hånd gør julen til hjerternes fest. Nissemor er et nyt design, der tro mod Kay Bojesens design-DNA er skabt i julemandens billede og med garanti vil sprede masser af julekærlighed.

Som en feminin model af julemanden har Nissemor de samme smilende og livagtige linjer i træet, der kendetegner Kay Bojesens trærbejde og placerer det i spændingsfeltet mellem fantasifigurer og designobjekter. Nissemor er samtidig fuld af sødme samt høj hueføring og garant for øjeblikkelig julestemning, når hun rykker ind på vinterboligens borde, vindueskarme og kringelkroge – som supplement til sin bedre halvdel, Julemanden, eller på egen hånd, når Nissemor starter sine egne traditioner fuld af julekarma og girl power.

Kay Bojesen Nissemor (H: 20 cm) i malet bøgetræ koster 599,95 kr. (vejl.) og findes i handlen fra primo september 2017.

» Se produktet her

Plakater

Fotogen fætter

Da Kay Bojesen Denmark i foråret føjede en ny kategori til Kay Bojesen universet – gallerivarerne – ramte brandet bogstavelig talt hovedet på sømmet. Både nye og gamle Bojesenfans elsker tanken om at få de ikoniske trædyr op at hænge, og efter den grafiske zebra er turen kommet til dyreflokkens overhoved, Aben, der får sin debut på lærredet med fire forskellige motiver. Billederne er trykt på kanvas med ramme af træ og ophæng i lædersnor, som vi kender det fra skolestuens gamle landkort, for tanken bag kollektionen er netop at fusionere retroglæde og modernitet til et udtryk, der passer over hele boligen.

Sig navnet Kay Bojesen, og mange vil umiddelbart svare ”Abe”. Selvom Kay Bojesen designede et utal af ting i sin lange karriere, heriblandt masser af andre trædyr, er det alligevel først og fremmest Aben, der fronter hans verdensberømte designunivers – og den særlige celebrity-status giver nu den muntre abekat mulighed for at blive fotomodel for en dag. Resultatet er tre forskellige fotos og en fotograferet stregtegning, der lanceres som andet skud på stammen af Kay Bojesen Denmarks nye gallerivarekollektion, og som med sine naivistiske og menneskelignende motiver går lige i hjertet på alle abefans.

Kay Bojesen Denmark Billeder i kanvas med trærammer og ophæng af lædersnor findes med fire forskellige motiver: Abeskitse (40 cm X 56 cm) foto med natur træprofiler og natur lædersnor koster 499,95 kr. (vejl.), Abeportræt (40 cm X 56 cm) foto med natur træprofiler og natur lædersnor koster 499,95 kr. (vejl.), Skolestuen (40 cm X 56 cm) foto med sortmalede træprofiler og sort lædersnor koster 499,95 kr. (vejl.), Godnatlæsning (40 cm X 40 cm) foto med sortmalede træprofiler og sort lædersnor koster 449,95 kr. (vejl.). Nyhederne findes i handlen fra primo september 2017.

» Se produktet her

Måger

Mageløs måge

Kay Bojesen kom vidt omkring i dyreriget i arbejdet med sine ikoniske træfigurer, og han holdt sig ikke kun til de firbenede væsner. Også ornitologien stod Bojesens hjerte nær, og han fortolkede adskillige fuglearter fra den finurlige søpapegøje til de kulørte sangfugle, småspurvene og de kurtiserende turtelduer. Nu er turen kommet til at indlemme endnu en fjeret favorit i flokken, når Kay Bojesen Denmark sender luft under vingerne på Mågen, som Kay Bojesen designede i 1954 til Snedkerlaugets jubilæumsudstilling. Mågen findes i tre størrelser og er med sit fjedrende ophæng et livligt indslag i ethvert vindue og hjørne.

Kay Bojesen skabte Mågen i 1954 til Snedkerlaugets jubilæumsudstilling. Den gråmalede vingebasker blev dog ikke sluppet løs på egen hånd, men fik selskab af 22 artsfæller, der hang ned fra loftet som udsmykning. Med sine livlige øjne og knaldgule næb er det lige før, man kan se flokken svæve energisk ned gennem udstillingslokalet, og nu får Mågen igen mulighed for at skabe liv i indretningen.

Kay Bojesen Måge i bemalet bøgetræ findes i tre størrelser (L: 18 cm, 28 cm og 38 cm) og koster hhv. 499,95, 699,95 og 999,95 kr. (vejl.). Nyheden er i handlen fra primo marts 2017.

» Se produktet her

Plakater

Kay Bojesens nye kunster

Det grafiske er et solidt element i den nordiske indretning og understøttes af tidens stærke interiørtrend: Litografiet og fotografiet. Med sit markante, monokrome udtryk sætter moderne artwork personlighed på indretningen - præcis som Aben, Flodhesten og alle Kay Bojesens andre træfigurer har gjort det i årtier - og det er derfor naturligt, at Kay Bojesen Denmark nu introducerer gallerivarer i sortimentet. Første levende billede på lærredet er Zebraen, der fortolkes i tre motiver og kanvasstørrelser: Som moderne fotografi skabt af den prisvindende fotografduo hagedornhagen samt som papirklip og kulskitse affotograferet fra Kay Bojesens egne arbejdspapirer.

Zebraen galopperede ind i designarenaen i 1935, og selv den dag i dag er originalskitserne så velbevarede, at de har kunnet danne baggrund for to af forårets tre plakatnyheder: Den mindste og den mellemste plakat, der gengiver Kay Bojesens originaltegninger af Zebraen alene og i flok som moderne-minimalistisk fotokunst, der egner sig lige så godt til børneværelset som til herreværelset og væggen på hjemmekontoret.

Kay Bojesen Gallerivarer i kanvas med trærammer og ophæng af lædersnor findes i tre størrelser med hvert sit zebramotiv: S/H moderne foto af hagedornhagen (40 cm X 56 cm) med sortbejdsede træprofiler og sort lædersnor koster 499,95 kr. (vejl.). Stregtegning efter originalt papirklip (40 cm X 40 cm) med profiler i naturtræ og snor i naturlæder koster 449,95 kr. (vejl.). Stregtegning affotograferet efter kulskitse (40 cm X 30 cm) med profiler i naturtræ og snor i naturlæder koster 399,95 kr. (vejl.).

» Se produktet her

Spurvepar

Småfugle til forårsblomster og forelskelse

Fuglen har de seneste år været et stærkt motiv i interiørmoden fra grafisk fjerprint til eksotisk tapet og årvågne ugler, men allerede i sin tid havde Kay Bojesen blik for fugleriget. Fra sin terrasse i bebyggelsen Bellavista havde han udsigt over Øresund, hvor måger og småspurve boltrede sig, og det er netop med inspiration fra sin egen ”rede”, at han skabte flere af sine næbbede og humørfyldte trædesign. Det gælder ikke mindst den karismatiske, knaldgule spurvefugl, som Kay Bojesen Denmark dette forår sender på vingerne i sin originale størrelse samt farve og på pind, præcis som man brugte i det Bojensenske hjem. Her blev den iøjefaldende piphans placeret i blomster og planter, hvor den skabte kvidrende stemning i urtepottehøjde – altid med det glimt i øjet, der karakteriserer Bojesens design.

Et andet design fra Kay Bojesen, der kalder på følelserne, er forårets forelskede Spurvepar. I modsætning til sin bemalede slægtning er de to ”turtelduer” skabt i tofarvet naturtræ og bogstavelig talt fulde af tiltrækning: En magnet i fuglenes bund drager dem mod hinanden og indlemmer dem samtidig i flokken af eksisterende spurve, der findes i syv forskellige farver med tilhørende magnetisk ”landingsplanke”.

Spurvepar med magnet (H: 6 cm) i natur eg og røget eg koster 399,95 kr. (vejl.). Spurve på pind (H: 19,7 cm) i malet bøgetræ koster 399,95 kr. (vejl.) for æske med to styk. Nyhederne er i handlen fra primo marts 2017.

» Se produktet her

Plaid, Kay Bojesen, grå

Plaid

Arketypisk Bojesen-plaid

Kay Bojesen er kendt som en pioner i dansk funktionalisme og som stamfader til en omfangsrig familie af træfigurer. Inspirationen hentede han fra nær og fjern, og Kay Bojesens dyr er hver især forskellige – fra de kulørte sangfugle til den eksotiske abe og den godmodige gravhund. Alle medlemmer af Kay Bojesens dyrecirkus har dog den samme charme og er ofte skabt over samme cirkulære form, der nu lægger elegant artwork til efterårets blødeste nyhed fra Kay Bojesen Denmark: En vendbar plaid i lammeuld. 

De stilisterede skitser træder elegant frem på en baggrund af jacquardvævet lammeuld, der gør plaiden vendbar, og designudtrykket vidt forskelligt med sin hhv. mørkegrå og lysegrå side. De trendy og topaktuelle gråtoner har rødder i Pantone-skalaen og er hentet i familiens egne rækker, hvor Sangfugleflokkens distingverede overhoved, Ernst, har en malet fjerpragt af netop mørkegrå krop og lysegråt hoved.

Kay Bojesen Plaid (130 cm X 170 cm) i 100% jacquardvævet lammeuld findes i farven grå. Plaiden koster 1.699,95 kr. (vejl.) og findes i handlen fra primo september 2016.

» Se produktet her

Skiløbere ”Datti” og ”Boje”

Parløb på pisten

Kay Bojesen fandt oftest inspiration til sine ikoniske træfigurer i dyreriget, men hans store bagkatalog er også fuld af eksempler på firhjulede og tobenede figurer. Heriblandt Skiløberne, som Kay Bojesen skabte med sin søn og svigerdatter som forbillede i slutningen af 1940’erne. Denne sæson gør det kulørte par comeback på pisten, når Kay Bojesen Denmark sætter ”Datti” og ”Boje” i produktion og hylder den mere sporty side af Danmarks berømte funktionalist.

”Datti” og ”Boje” ligner ikke mennesker, men er alligevel uhyre menneskelige, når de med intense øjne, energisk kropssprog og smurte ski er klar-parat-start til at løbe ind overalt i boligen fra vindueskarmen til skrivebordet og reolhylden. Det farvestrålende, håndmalede bøgetræ gør figurerne til et iøjefaldende designstatement i indretningen, og figurerne emmer af nordisk folklore med kække tophuer og klædelig mønstereffekt på ”Dattis” moderigtige skioutfit.

Kay Bojesen skiløbere ”Datti” og ”Boje” (H: 15,5 cm) er fremstillet i malet bøgetræ og koster 599,95 DKK (vejl.) pr. stk.

Figurerne vil findes i handlen fra primo september 2016.

» Se produkterne her og her

Hest, Kay Bojesen, lys

Hest

Kay Bojesen galopperer igen

Kay Bojesen var ikke bare en stor dyreven, han var også en formidabel formgiver med en galopperende fantasi, og måske er det derfor, at hesten lå ham lige for. Kay Bojesen Denmark har i dag en hel flok stolte gangere i stald: Fra den eksotiske zebra til den godmodige gyngehest og den vilde vallak i valnøddetræ. Nu lukkes endnu en hest ind i folden. Efteråret 2016 byder nemlig på en ægte gulerod til designrytterne – en lys og letfodet hest i ubehandlet træ, der er beslægtet med Bojesens øvrige dyr i bøg. 

Kay Bojesen er kendt for sin evne til at få træets linjer til at smile – og for sin formidable fantasi, der ikke lod sig pause, heller ikke i fritiden eller på ferier. I et interview med Nationaltidende i 1944 pegede Kay Bojesen selv på sin store personlige udfordring med at ”holde mit initiativ i tømme”, og i dag kan vi glæde os over, at han lod kreativiteten løbe løbsk og blandt andet skabte Hesten i 1930’erne. Et vitalt dyredesign, der selv med stive ben er fuld af dynamik og livagtighed, og bag de plirrende, blanke øjne næsten giver indtryk af at ville stikke i vild galop henover skrivebordet. En smal lædersnor tøjler dog fantasien og begrænser Hestens rideture til alle flader med præference for nordisk design og elegant lyst naturtræ fra skriveborde til gaveborde.

Kay Bojesen Hest (H: 14 cm) i ubehandlet bøg koster 599,95 kr. (vejl.) og findes i handlen fra primo september 2016.

» Se produktet her

Flodhest, Kay Bojesen

Flodhest

En ordentlig mundfuld

Selvom træfigurerne i Kay Bojesens dyrefamilie er fulde af livagtig charme, har de aldrig haft til hensigt at være naturtro. Tværtimod ønskede Kay Bojesen at skabe fantasifulde varianter af dyrene, og det giver dette efterår Kay Bojesen Denmark kreativ frihed til at introducere en zoologisk sensation: En sort flodhest, der giver den klassiske flodhest et lag tavlemaling og kridter banen op til leg, læring og korte beskeder. Flodhestens nye funktionalitet gør den til et naturligt samlingspunkt for hele familien, hvor den som et uimodståeligt ”message board” husker på at købe mælk, tager noter under telefonsamtalen eller lærer de mindste at stave helt i tråd med Kay Bojesens moderne, didaktiske principper. Tanken om hverdagens intuitive indlæring var et centralt element i flere af Kay Bojesens børnedesign fra Alfabetklodserne til ABC-stellet, og med den nye flodhest er der rig mulighed for at komme i ”den sorte skole” for børn i alle aldre.

I stil med Kay Bojesens flodhest i ubehandlet bøg, der allerede findes i sortimentet, er flodhesten naturligvis også oplagt at bruge som klassisk desk accessory og som rent og skært designobjekt, der bejler til hjertet og hjernen, som kun Kay Bojesen kan.

Kay Bojesen Flodhest (H: 10,4 cm) i malet bøg med sort tavlemaling og medfølgende kridt koster 699,95 kr. (vejl.) og findes i handlen fra medio september 2016.

» Se produktet her

Kay Bojesen, spurve

Spurve på planke

Helt pip

Kay Bojesens berømte dyrecirkus byder løbende nye medlemmer velkommen i manegen. Eller volieren skulle man næsten sige, for de sidste år har budt en række nye, fjerede medlemmer velkommen i flokken fra de forelskede turtelduer til den finurlige søpapegøje. Seneste tilføjelse er Spurvene, som Kay Bojesen designede i 1935 og som nu får ny luft under vingerne. Foråret 2016 lancerer Kay Bojesen Denmark den kvidrende nyhed komplet med landingsplanke til de syv farverige småfugle, der har navn efter ugens dage.

Alle fugle i sættet er opkaldt efter en ugedag og udstyret med en magnet, der sikrer, at ingen spurv flyver af planken, men pænt bliver på sin plads i reolen eller på sofabordets dekorative bakke. Det står naturligvis frit for at arrangere Spurve-designet efter farvepræferencer, mens det for de mindste Kay Bojesen fans er en utraditionel og legende måde at lære ugens dage på, når fuglene placeres i rækkefølge, og der kommer kulør på selv den mest grå mandag.

Kay Bojesen Spurve (H: 6 cm) koster 1.299,95 kr. (vejl.) for syv stk. med tilhørende planke. 

Spurvene er udført i bemalet bøgetræ og har magnet i fugle og planke.

» Se produktet her

Kay Bojesen, børnesæt, stel

Børnesæt

Kay Bojesen i børnehøjde

Kay Bojesen er kendt for sit karakteristiske designmantra om, at der skal være ”cirkus i tingene”, og at linjerne på godt design bør smile. Den humørfyldte tilgang til kunsthåndværket overskyggede dog aldrig Kay Bojesens fokus på æstetik og funktionalitet. Heller ikke når han skabte design til børn, for Kay Bojesen var stærkt optaget af didaktik og moderne pædagogiske principper. Som en hyldest til indlæring gennem leg lancerer Kay Bojesen Denmark dette forår Kay Bojesens uimodståelige børneservice i melamin, der sætter alfabetet og klokken på menuen og gør måltidet til et kreativt indslag i familiens hverdag. 

Kay Bojesens børneservice består af tre melamindele, tallerken, dyb tallerken og kop, der kommunikerer alfabetet og klokken i moderne design og som tåler uendelige ture på gulvet, når der er bogstavleg på menuen.

Kay Bojesen børneservice er en selvskreven gaveidé til alle videbegærlige børn og deres designelskende forældre og sælges i en smuk gaveæske.

Kay Bojesen melaminsæt består af tallerken (Ø 22 cm), dyb tallerken (Ø 18,4 cm) og kop (22 cl) og koster 299,95 kr. (vejl.)

» Se produktet her

Kay Bojesen, studenterhue, rød, blå, student

Studenterhue til mellem abe

Så hatten passer

Designeren og funktionalisten Kay Bojesen er stamfader til et helt cirkus af charmerende trædyr, men mest berømt er uden tvivl aben. Den charmerende gavtyv er solgt i mere end 300.000 eksemplarer verden over, og flokken bliver stadig større. Sidste år føjede Kay Bojesen Denmark en storebror på 28 centimer til sortimentet, og den opvakte efternøler får nu sin helt egen accessory, inden årets studenter springer ud. Den abeskønne gadget – studenterhuen – lanceres nemlig i en ny størrelse, der passer til den mellemste abe og flere andre af Kay Bojesens kloge hoveder fra sangfuglene til den eftertænksomme elefant.

Den nye studenterhue er skabt til aben i mellemstørrelse og findes i rød og blå, så der både er bud efter gymnasiasten og handelsstudenten. Den håndmalede studenterhue er udført i massivt træ med elastikstrop og et funklende emblem i midten af huen. En designdetalje, der har været muligt at udføre på den større studenterhue og som giver årets ultimative studentergadget et ekstra strejf af det store kvalitetshåndværk, Kay Bojesen står for i dansk designtradition.

Kay Bojesen studenterhue (Ø 5 cm) findes i rød og blå og er udført i massivt håndmalet bøgetræ med elastik.

Studenterhuerne koster 149,95 kr. (vejl.) pr. stk. og vil findes i handlen fra primo marts 2016.

» Se produktet her (rød hue)
» Se produktet her (blå hue)

Hest

Kay Bojesen helt til hest

Det siges, at man ikke kan lære en gammel cirkushest nye kunster. Det gælder heldigvis ikke i Kay Bojesens eventyrlige dyrecirkus, hvor en stolt ganger fra 1930’erne dette efterår galopperer ind i manegen og uden tvivl vil tage både nye og gamle designryttere med storm. Hesten indskriver sig i Kay Bojesen Denmarks familie af ”højmankede” hovdyr fra zebraen til gyngehesten.

Kay Bojesen er berømt for sin evne til at vække træ til live, og med sine stive, drejede ben og markante manke er Hesten indbegrebet af Kay Bojesens magiske ”touch”. Her er ingen bevægelighed i træfigurens dele, men alligevel er designet fuld af livagtighed. Med sine vågne øjne, krumme hals og majestætiske høje hale er hesten klar til galop, hvad øjeblik det skal være, og kun en tynd lædersnor holder fantasien og farten i tøjlerne. Hesten er – ligesom gravhunden Pind – udført i massivt olieret valnøddetræ, der gør designet eksklusivt og oplagt som gadget på skrivebordet, i reolen og på herreværelset, ligesom figuren naturligvis er den perfekte gaveide til designelskende ridepiger og cowboys i alle aldre.

Kay Bojesen Hest (H: 14 cm) i massivt olieret valnøddetræ koster 799,95 kr. (vejl.) og findes i handlen fra primo september 2015.

» Se produktet her

Hund

Kay Bojesen lufter endnu en hund

Ingen, der kender bare det mindste til Kay Bojesens designunivers, kan være i tvivl om, at Bojesen var en stor dyreven. I sin levetid gav han liv til et helt cirkus af trædyr, og de er alle fulde af charme - fra den eksotiske elefant til den godmodige gravhund. Dette efterår har Kay Bojesen Denmark igen fundet hundesnoren frem og lufter et nyt design fra arkiverne: Tim. En vaks og udtryksfuld terrier i miniatureudgave, som Kay Bojesen skabte i 1935, og som til trods for sin lille størrelse er en stor nyhed.

Kay Bojesen navngav selv den lille terrier Tim og formgav den i både lyse og mørke trætyper, men altid uden hundesnor og halsbånd, for Tim går naturligvis sine egne charmerende vegne. Ikke mindst dette efterår, hvor Kay Bojesen Denmark sender træhunden Tim på gaden i to varianter, natur eg og røget eg, så der er mulighed for at starte en ren Kay Bojesen kennel af små firbenede venner. Som Bojesens øvrige træfigurer er Tim også den oplagte gaveide - til fødselsdag, dåbsgave, konfirmation, jubilæum og alle andre mærkedage, hvor man kan have bruge for en trofast ven.

Tim (H: 7,5 cm) er udført i massivt træ og findes i en lys og en mørk udgave i hhv. natur eg og røget eg. Hundene koster 299,95 kr. (vejl.) pr. styk og findes i handlen fra medio august 2015.

» Se hunden Tim i lys træ her
» Se hunden Tim i mørk træ her

 

Plaider & rangle

Kay Bojesens bløde side

Kay Bojesen havde livet igennem et blødt punkt for træ og et særligt talent for at vække linjerne til live i alt fra teak til eg. Det er med årene blevet til en hel hær af ikoniske træfigurer, og nu fejrer Kay Bojesen Denmark designerens bløde side med en ny kategori til de mindste: Plaider. Børneplaiderne med illustration tegnet af Bo Bendixen findes i rød og blå og er dermed den oplagte dåbs- og fødselsdagsgave. Gerne suppleret med efterårets anden nyhed: En trærangle i ubehandlet bøg designet af Bojesen i 1932.

Kay Bojesen børneplaid måler 80 cm x 120 cm og findes i farverne rød og blå. Plaiden koster 999,95 kr. (vejl.)
Kay Bojesen rangle (Ø: 8 cm) er lavet i ubehandlet bøg og koster 299,95 kr. (vejl.)

Begge nyheder findes i handlen fra medio august 2015.

» Se ranglen her
» Se plaiden i rød her
» Se plaiden i blå her

Kay Bojesen Zebra, nyhed

Zebra

Forårets vildeste nyhed

Kay Bojesens trædyr er kendt og elsket over hele verden. Designinspirationen hentede han fra flere kontinenter og nu henter Kay Bojesen Denmark endnu et dyr ind i sin ”designer zoo”, zebraen. Kay Bojesen formgav den charmerende zebra som det første af de eksotiske dyr i 1935. Siden er aben, elefanten og flodhesten kommet til, og nu rykker endnu en firbenet legekammerat ind fra savannen og hjem i den moderne bolig.

Kay Bojesen er kendt for sit høje humør og enestående talent for at få træets linjer til at smile. Og ingen kan i fuldt alvor betragte den trinde og tillidsfulde zebra uden at trække på smilebåndet. Med sine stive, drejede ben og strunke stritmanke lever zebraen op til Kay Bojesens ideal om, at træfigurerne ikke skal ligne virkelighedens dyr. Til gengæld er den fuld af charme og personlighed helt ud til det yderste mulehår, og så er zebraens bemaling noget ganske særligt.

Kay Bojesen zebra (H: 14 cm) er udført i massivt bøgetræ og koster 599,95 kr. (vejl.).

Nyheden er i handlen fra medio februar 2015.

» Se produktet her

Alfred, Kay Bojesen, sangfugl, træ

Alfred

Sangfugl au naturel

Lige siden Kay Bojesens sangfugle for første gang fløj henover designlandskabet, har de farverige træfugle taget store og små med storm. Nye fugle har hver sæson fundet vej til flokken, senest det grå overhoved Ernst, og netop nu lander endnu en flyvsk slægtning i stamtræet. Alfred har fået navn efter Kay Bojesens tipoldebarn, og er som den første af sangfuglene ikke farvelagt.

Sangfuglen Alfred er udført i egetræ med næb i røget eg, og trækker med sine elegante kontraster stærke referencer til tidens ”scandicool” interiørtrend, der blander naturmaterialer som træ, beton og marmor i en effektfuld hyldest til less is more… 

Ligesom de øvrige sangfugle Kay, Ernst, Peter, Ruth, Otto, Pop og Sunshine er Alfred en oplagt designgave til bryllup, dåb, fødselsdag, jubilæum og andre mærkedage. Det nye design er samtidig en nem måde at integrere trætrenden i den moderne bolig - helt naturligt!

Sangfuglen Alfred (H: 16 cm) er udført i natureg med næb og ben af røget eg og koster 699,95 kr. (vejl.)

» Se produktet her

Studenterhue til abe, nyhed

Studenterhue

Abeskøn studentergadget

Aben er Kay Bojesens mest berømte træfigur, og med mere end 300.000 solgte aber til dato, er det sikkert og vist, at flere af dem deler værelse med en af sommerens studenter. Her yder den vakse ven en hjælpende hånd i læseferien, og når studenterne springer ud, er det ikke kun dem, der fortjener at få hue på - aben skal naturligvis også have en. Derfor lancerer Kay Bojesen Denmark nu den ultimative studenter-gadget til alle designelskere.

En håndmalet studenterhue i massivt træ med rødt bånd til gymnasiasten og blå kant til handelsstudenten. Huen, der fæstnes med en elastik, passer til aben, der er 20 cm, og sælges i gaveæske.

Kay Bojesen studenterhue koster 99,95 kr. (vejl.).

Huen vil findes i handlen fra primo marts 2015.

» Se produktet her

nyhed, alfabetklodser, kay bojesen, legetøj, miljø, leg, klodser, tekst med skygge, hvid baggrund ingen ramme

Alfabetklodser

KAY BOJESEN SÅ DET KLODSER

Nu lancerer Kay Bojesen Denmark for første gang Alfabetklodserne. Klodserne så dagens lys i slutningen af 1950’erne, og i dag er det intelligente design stadig fuld af leg og læring for de mindste.

Designet blev aldrig sat i produktion udenfor klasseværelset, men det retter Kay Bojesen Denmark nu op på. Efteråret 2014 relancerer designvirksomheden nemlig de smukke klodser i solidt bøgetræ, og inviterer dermed alle børn til gammeldags s-t-a-v-e-l-e-g.

Kay Bojesen var en af Skandinaviens førende funktionalister, og hans arkitektur og formgivning er kendetegnet af det enkle, arkitektoniske udtryk. Det samme er Alfabetklodserne, der er nemme og intuitive at lege med – og lære af. Klodssættet består af 33 lige og 33 kurvede træklodser, der sættes sammen og danner et naivistisk bogstavsystem. Bogstavernes enkle, geometriske former minder om barneskrift, og med et sæt klodser ved hånden, er det nemt at sætte fantasien fri til leg og læring. Kay Bojesen klodserne er den oplagte gaveide til barnedåb og fødselsdag, men appellerer også til voksne designelskere med sine umiskendelige referencer til Bauhaus-typologien.

Kay Bojesen klodser og opbevaringskasse er udført i behandlet bøgetræ og koster 599,95 kr. (vejl.) for en kasse med 33 lige klodser og 33 kurvede klodser, i alt 66 styk.

Klodserne findes i handlen fra primo september 2014.

» Se produktet her

mellem abe, kay bojesen, ape, nyhed, hvid baggrund, uden ramme, familie, alle størrelser, skygge,

Aben

Meget mere abe

Kay Bojesens nok mest populære design-abe får dette efterår en mellembror.

Efter års tilløb lancerer Kay Bojesen Denmark nu endnu en abe. Den 28 cm høje abe bliver den mellemste i søskenderækken, og som i alle familier er slægtskabet slående. Ligesom sine brødre er den nye abe i flokken udført i teak og limba af allerfineste kvalitet og forarbejdet i hånden på et dansk trædrejeri.

Kay Bojesen abe (H: 28 cm) er udført i massivt træ teak/limba og koster 2.995,95 kr. (vejl.)

Aben findes i handlen fra primo september 2014, men sælges som limited edition på 500 styk i forbindelse med den aktuelle Kay Bojesen udstilling på Sophienholm i Lyngby, der varer fra d. 28. juni til d. 21. september. De første 500 aber har ”hang tag” med fortløbende numre om halsen, der dokumenterer, at de er ”Made in Denmark” og at der her er tale om ægte samlerobjekter. Limited edition aberne sælges udelukkende i Sophienholms museumsbutik samt hos Illums Bolighus i København, så længe lager haves.

» Se produktet her

Turtelduer, Kay Bojesen, Kongelig hofleverandør, dansk design, træfigurer, trædyr, lovebirds,

turtelduer

Det er så yndigt ...

Turtelduen kendes både i ornitologien og mytologien for sit livslange partnerskab med sin mage.

Turtelduerne er aldrig tidligere sat i produktion, men kendes kun fra gamle optegnelser. Her lyder historien, at kunderne i Bojesens butik i Bredgade kunne være heldige at redde sig en lille erkendtlighed, når de lagde vejen forbi, og at designeren selv brugte fuglene som foræring til dem, der stod ham nær.

» Se produktet her

julemand med sæk og stok, kay bojesen, hvid baggrund med skygge, ingen ramme, stående, juleide, julegave ideer,

Julemand

En træmand til jul

Efteråret 2013 føjer Kay Bojesen Denmark endnu et medlem til designfamilien, med den originale julemand i træ fra 1940’erne med sæk og stok.

Kay Bojesens børnebørn husker tydeligt, hvordan julemanden stod overalt i butikken i Bredgade og i privaten som et varsel om den glade juletid, og Bojesen forærede også gavmildt figurer væk til børn og barnlige sjæle blandt kunderne.

» Se produktet her

Kay Bojesen, Kongelig hofleverandør, træfigurer, sangfugl, Ernst, grå, hvid træfugl

Ernst

Flokkens nye overhoved

Sidste år sendte Kay Bojesen Denmark de kulørte sangfugle på vingerne, og navngav disse efter designerens egen familie. Efteråret 2013 får sangfuglefamilien følgeskab af et syvende medlem.

Det elegante grå overhoved er den distingverede gentleman ”Ernst”, der med sine diskrete gråtoner og markante sorte næb passer perfekt til tidens grafiske interiørtendenser. Ernst er opkaldt efter Kay Bojesens far. 

» Se produktet her

kay bojesen, kongelig hofleverandør, sangfugl, rødekors, røde kors, malet bøgetræ,

Røde kors

En sang for en god sag

I samarbejde med Røde Kors har Kay Bojesen Denmark pustet nye farver i fjerpragten på den populære sangfugl og i sommeren 2013 lanceret en specialudgave, der synger for en god sag.

For hver fugl, der bliver solgt, giver Kay Bojesen Denmark et bidrag til Dansk Røde Kors. Den hvidmalede fugl med røde ben og næb sælges, så længe lager haves.

» Se produktet her

kay bojesen, kongelig hofleverandør, søpapegøje, træfigur, trædyr

Søpapegøjen

En fornøjelig fugl

Kay Bojesens måske mest efterspurgte ”glemte” design Søpapegøjen, som han satte kulør på i 1954 sammen med teatermaleren Svend Johansen, gen-introduceres foråret 2013.

Til forskel fra fleste andre dyr i Bojesen-familien er søpapegøjen bemalet med sort-hvid krop og et nysgerrigt næb med spræl og striber. En feature, Kay Bojesen udtænkte i samarbejde med tidens store teatermaler Svend Johansen, der var berømt for sin naivistiske streg og farvelagde flere af Bojesens bemalede træfigurer i hans værkstedsbutik i Bredgade.

» Se produktet her

sangfugle, kay bojesen, ruth, kay, ernst, pop, sunshine, songbird, i flok, uden baggrund med tekst

sangfuglene

Næbbet nyhed

Foråret 2012 puster Kay Bojesen Denmark luft under vingerne på en munter nyhed for store og små: Sangfuglen.

Et hidtil ukendt design skabt af Kay Bojesen i 1950’erne, men aldrig tidligere sat i produktion. Vi byder Ruth, Pop, Otto, Kay, Peter og Sunshine varmt velkommen i Bojesens forunderlige dyrefamilie.

» Se produktet her

flodhest med åben mund og blyant, træfigur, træflodhest, kay bojesen, hvid baggrund med skygge, uden tekst

Flodhesten

Hold styr på blyanten

Kay Bojesens Flodhest kom til verden i 1955. Født som et muntert indslag til at holde styr på blyanten på skrivebordet og sætte tankerne i gang. I årevis har den forbundet børn og voksne i leg og historier, der har sat tiden i stå og sendt drømme på langfart.

Flodhesten er skabt i olieret eg efter Kay Bojesens originale tegninger og gen-introduceres i foråret 2011.

» Se produktet her

kanin, uden ramme, med skygge, hvid baggrund, kay bojesen

Kaninen

Nye dyr i manegen

En hyldest til fantasi uden grænser – skabt af en barnlig voksen med enestående evner for at tale til legebarnet i os alle. Kaninen kom til verden i 1957, som det yngste familiemedlem i rækken af Kay Bojesens elskede træfigurer.

I årevis har den forbundet børn og voksne i leg og historier, der har sat tiden i stå og sendt drømme på langfart. Kaninen er skabt i olieret eg efter Kay Bojesens originale tegninger og gen-introduceret i foråret 2011.

» Se produktet her

gravhund med skygge, ingen ramme, hvid baggrund, kay bojesen, træfigur,

Gravhunden

Pind genfødes

Gravhunden kom til verden i 1934. Kay Bojesen arbejdede aldrig på at skabe en tro kopi af virkelighedens dyr, men en fantasifuld variant, der skulle være rar at holde i hånden.

Sammen har børn og voksne i årevis skabt de historier, der har gjort Gravhunden til en del af familien. Gravhunden er skabt i olieret valnøddetræ efter Kay Bojesens originale tegninger og ser dagens lys igen i foråret 2011.

» Se produktet her

Det får du altid:

Webshoppen

- Fri fragt (ved køb over 250,-)
-Gratis retur
-Hurtig levering 2-3 dage

Søg en butik nær dig

Find forhandler

Mere end 250 butikker i Danmark forhandler vores produkter. Find en i nærheden af dig.

VI BRUGER COOKIES X